Denmark – Real estate agency services on a fee or contract basis – Rammeaftale vedrørende levering af vurderinger af statslige ejendomme
🇩🇰Finansministeriet·Denmark
Full Description
Der udbydes en 4-årig rammeaftale vedrørende vurderinger af statslige ejendomme. Staten ejer fast ejendom i form af bygninger, grunde, arealer m.v. Statens ejendomme tjener forskellige formål og opgaver inden for staten. Der er derfor tale om en alsidig og forskelligartet ejendomsportefølje. Af ejendomstyper kan eksempelvis nævnes tjenesteboliger, kontorbygninger, kaserner, depoter, fængsler, arresthuse, undervisningsbygninger, ubebyggede grunde mv. Derudover er statens ejendomme placeret i hele Danmark samt i begrænset omfang også i Grønland og Færøerne. Når disse faste ejendomme ikke længere skal finde anvendelse for staten, skal de afhændes. Når ejendommene skal afhændes overdrages de til Finansministeriet, som videreoverdrager ejendommene til det af staten stiftede ejendomsselskab, Statens Ejendomssalg A/S (Freja). Leverandøren skal for alle faste ejendomme foretage en værdiansættelse og udfærdige en vurderingsrapport, der opfylder selskabslovens krav til apportindskud af faste ejendomme. For visse statslige indskydere skal leverandøren endvidere foretage en værdiansættelse og udfærdige en vurderingsrapport for ejendommenes skønnede udbudspriser.
CPV Codes
70300000CPV 7030000070330000CPV 70330000