Denmark – Alarm-monitoring services – Kontrakt om tryghedsalarmer, Delkontrakt 1 Nødkald og Delkontrakt 2 Digital Observation
🇩🇰GULDBORGSUND KOMMUNE·Denmark
Full Description
Ordregiver stræber efter i samarbejde med leverandører på to delkontrakter at udrulle en samlet løsning, der omfatter et moderne, cloudbaseret nødkaldssystem, GPS-udstyr, personalealarmer og en integreret digital observations- og tilsynsløsning. Formålet med udbuddet er derfor at indgå kontrakter for at etablere en fremtidssikret, driftssikker og sammenhængende platform, der understøtter både tryghed for borgerne og effektive arbejdsgange for medarbejderne på plejecentre og i Hjemmeplejen. Ordregiver står over for en omfattende modernisering, hvor ca. 1.400 nødkaldeanlæg, 700 sensorer og 160 GPS-enheder skal udskiftes og implementeres på ny. Derudover har Ordregiver planlagt opsætning og idriftsættelse af op til 250 digitale observationsenheder til brug for anonymiseret tilsyn, hændelsesdetektering og understøttelse af natte- og tryghedsbesøg – med særligt fokus på skærmede afsnit og midlertidige døgnophold pladser (MDO). Løsningen skal leveres som en helhed, hvor nødkald, medarbejderalarm og digital observation integreres med hinanden. Brugervenlighed og enkel drift er centrale krav, ligesom fuld integration mellem ydelserne i de to delkontrakter vægter højt. Ordregiver efterspørger løsninger, der er intuitive og stabile i drift, og som tydeligt viser, hvordan både borgernes behov for sikkerhed og medarbejdernes behov for overblik og handlekraft imødekommes i praksis. Tilbudsgivere skal derfor kunne dokumentere, hvordan tilbudte løsninger lever op til lovgivningskrav, datasikkerhed og driftsmæssig oppetid – og samtidig tilbyder en platform, som kan skaleres og udbygges i takt med fremtidige behov. Dette udbud repræsenterer derfor en investering i at forbedre og optimere Ordregivers nødkaldsløsning samtidig med, at Ordregiver vil forbedre pleje til borgerne igennem Digital Observation.
Delkontrakt 1 Nødkald omfatter implementering, drift og vedligeholdelse af en cloudbaseret nødkaldsløsning, der understøttes af en app og et administrationssystem til alle Ordregivers nødkaldeanlæg. Ordregiver har efter instruktion fra Leverandøren til hensigt selv at nedtage, programmere og opsætte 1.400 anlæg. Leverandør skal isætte og installere SIM-kort i 1.400 nye anlæg. Ordregiver har til hensigt at udskifte 700 stk. tilbehør (PIR og døralarmer). Samtidig har Ordregiver til hensigt at skifte og installere 160 GPS-enheder. Leverandøren skal levere SIM-kort til alle nødkaldeanlæg samt sikre, at de er funktionsdygtige i hele kontraktperioden. Efter idriftsættelsen varetager Ordregivers tekniske personale de fremtidige opsætninger og udkørsler af de installerede nødkaldeanlæg. Krav til drift af nødkaldsløsning og levering af nødkaldeanlæg fremgår af Bilag 1 Kravspecifikation til Delkontrakt 1 Nødkald. Nødkaldsløsningen skal kunne integreres med en digital observationsløsning, der omfatter digitale tilsyn, som opfylder kravene til Delkontrakt 2 Digital Observation. Delkontrakt 1 Nødkald skal sikre en driftssikker og skalerbar nødkaldsløsning, der giver borgere øget tryghed og medarbejdere effektive arbejdsgange.